Vi designer og anlægger Biodiversitet
Debatten om biodiversitet er synlig over alt. Hvad der før var uordentligt og grimt er nu samfundssind og ”vild med vilje”. Hvad der før var en pæn grøn ukrudtsfri græsplæne, er nu en ugleset biologisk ørken.
Hele udgangspunktet for BIOBYGs forretning er ”lidt mere levende” udeområder. Vi er derfor også en del af ”kampen” – naturligvis på insekternes side.
Rådgivning, design & anlæg
Ønsker I et mere levende udeområde så tilbyder BIOBYG virkningsfulde koncepter og konkrete prisbevidste konstruktioner. Vi tilbyder altså både indledende rådgivning og faste priser på anlæg af konkrete projekter.
Projekterne handler som hovedregel om at omdanne græsarealer til områder med flere muligheder for flere arter, – herunder også Homo Sabiens. Værktøjerne er grus, kvashegn, sten, stammer, frø, stauder, træer, insekthoteller m.m. Vores flagskib er design og anlæg at et ”Biotopia” på Sydmors. Læs mere om det nederst på siden.
Kontakt venligst Mikael K. Bjerre på tlf: 30240119 eller skriv til post@biobyg.dk, så tager vi en snak om muligheder og udfordringer.

CASEBESKRIVELSE: Biotopia på Mors
I efteråret 2022 omdanner BIOBYG sammen med Morsø Naturklub 1400 m² græsmark til Danmarks største insekthotel. Det har fået navnet ”Biotopia”. Et Biotopia et er menneskeskabt område med stor artsrigdom – biodiversitet. Det er et ambitiøst og perspektivrigt projekt hvor vi gerne dele viden, ideer og erfaringer med andre ”naturskabere”.





Hvad er et Biotopia?
Det gælder om at opnå så stor artsrigdom – biodiversitet – som muligt. Det er ambitiøst og perspektivrigt og erfaringerne skal deles med andre ”naturskabere”. Alt dette kan du finde herunder i "Grønbogen".
Hvordan de offentlige og semioffentlige udearealer skal se ud diskuteres i øjeblikket kraftigt. Den fælles forståelse af hvad der er pænt, normalt og rigtigt er simpelthen under forandring.
Mange virksomheder og boligforeninger har derfor græsarealer, som de ønsker at gøre ”lidt mere levende”. Det er en ambition som BIOBYG deler, og et Biotopia er i en sådan kontekst en all-in løsning, hvor der udvikles særlige konstruktioner, skabt til at fremme biodiversitet og udtryk.
Baggrund for Biotopia-projektet
I foråret 2022 oprettede Morsø Kommune puljen ”Vild Natur på Mors”. BIOBYG valgte sammen med Morsø Naturklub at søge om 40.000 kr. Formålet var at designe og anlægge et område med så høj biodiversitet som muligt – et Biotopia.
Man kan læse vores ansøgning her og i forsommeren 2022 bevilgede puljen midlerne. Vi havde på denne baggrund 40.000 kr. i kontanter og ca 40.000 kr. i værdi af egen arbejdskraft til udførsel af projektet.
Et Biotopia tager form
Vores ønske om at skabe et område med ekstrem høj biodiversitet rejste en række spørgsmål: Hvorfor, for hvem, hvordan og hvad med vedligeholdelse? Kan man effektivisere biodiversitet? Kan man producere biodiversitet?
Spørgsmålene spænder temmelig bredt – fra det filosofiske til det meget lavpraktiske – og design og anlæg har derfor også være en meget spændende og udfordrende proces. Men I oktober 2022 forenede virksomhed, forening og lokale borger deres kræfter og byggede 1400 m2 eksperimenterende insekthotel.
Vi har forsøgt at beskrive udgangspunktet, overvejelserne, det fysiske design og resultaterne i vores ”Grønbog”. Vi håber at andre vil lade sig inspirere, intimidere, engagere eller provokere. Fremtiden har jo følehorn.